top of page
Venø-Festival-160722-CM-6155.jpg

VENØ & VENNER

Vores skønne lille festival slår smut i midsommersolen og kalder alle nuværende frivillige, kommende frivillige og dem, som er nysgerrige og har gode kræfter at give.

Lørdag d. 21. juni til søndag d. 22. juni skal vi igen mødes på Venø! Denne gang for at gøre status og for at se frem mod Venø Festival 2026. Og så skal vi selvfølgelig feste om aftenen med langbordsmiddag, koncerter og øl i krusene – i bedste festivalstil.

Vi slår dørene op til Firbjergsande lørdag kl. 13 og samles i løbet af eftermiddagen til idé-generering og workshops – vi skal tegne konturerne til festivalen ’26, og vi skal have nye, gode kræfter med ombord. Derfor håber vi at se dig, der har lyst til at skabe en skøn familiefestival sammen med andre engagerede frivillige.

Vi leder efter folk, der vil bidrage til planlægningsarbejdet i arrangørgruppen, og som vil være med til at tegne festivalen fremover. Det kan være, du:

  • er en superstjerne til SOME og kommunikation

  • brænder for at koordinere festivalens fantastiske frivilliggruppe

  • er kreativ og et legebarn, der vil skabe arrangementer for festivalens mindste

  • drømmer om at booke de fedeste navne til musikprogrammet

Det vigtigste er, at du er motiveret og har lyst til at være med til at sætte dit præg på festivalen.

Og så skal vi feste sammen med nye og gamle venner! Mens midsommersolen synker i Limfjorden, dækker vi op til fællesspisning og koncerter og lader os indhylle i den særlige Venø-vibe. Vi kan slet ikke vente.

For at deltage i dagen skal du booke en billet. Prisen er 350 kr. og inkluderer overnatning på Firbjergsande, middag, fadøl i dit Venø-krus, morgenmad og – ikke mindst – en dejlig fest samt mulighed for at blive en del af Venø-holdet. Venø & Venner er kun for voksne, så skynd dig at få booket en barnepige til de mindste.

Klik her for at købe din billet.

Søndag d. 22. juni afholdes foreningens generalforsamling, og de næste skridt mod at etablere en arrangørgruppe tages.

Hvis du har nogle spørgsmål eller allerede nu ved, at du gerne vil involvere dig, så tøv endelig ikke med at skrive til os på info@venoefestival.dk.

bottom of page